...langt ude!

 



 

 

 

Hvorfor denne udstilling?

I Frederiksværk er et helt unikt område - i skoven, der starter helt ind i bymidten – går en sti langs den kanal som svenske krigsfanger gravede i starten af 1700-tallet, i et meget kuperet terræn, med skrænter, slugter, åben bøgeskov og tæt ungskov. Midt i skoven krydses stien af en moderne vejbro, som bærer al trafikken fra København til Hundested. Stien fortsætter ned til Arresødal Slot, et gammelt herresæde, hvor der nu er privathospital og hospice, herfra går den videre til Arresødalparken. Parken er en fantastisk blanding af kultur og natur; åbne plæner med store gamle træer og fint anlagte stier, der fører ud til mere ”hemmelige og vilde” hjørner i parken, områder med bøgeskov, ”urskov” og en æblelund. I bunden af parken finder man Ågabet, hvor kanalen munder ud i Arresø. Rigtig mange forskellige scenerier på et ret lille areal.

Hér, vi har brug for kunstnere til at være med til at skabe noget nyt i Frederiksværk – vi vil bruge dette skønne område, og tilføre det endnu en dimension. Én gang om året skal det ikke ”bare” være idyl og smuk natur, vi vil se hvad der ellers gemmer sig.
Denne udstilling er tænkt som en ”smagsprøve” for dem der bestemmer og den bliver den første, i en forhåbentlig lang række, af udstillinger og events i dette område.
Derfor er det så vigtigt at de rigtige seriøse og proffesionelle kunstnere, har lyst til at støtte og løfte projektet og give publikum ’en ordentlig en på opleveren’!